(0)

Efter flugten

E-Book


Efter flugten er en roman, der har lånt idéer fra historiske begivenheder.

Romanen handler om, hvad nogle jøder efter flugten fra Danmark under besættelsen foretog sig i Sverige. Mange jøder opholdt sig frivilligt i såkaldte ”forlægninger”, mens andre stort set fortsatte deres almindelige liv og virke, som det havde formet sig i Danmark før besættelsen.

Jøder i Sverige handler ikke om flugten til Sverige, men om livet i Sverige. Centrale personer er højesteretssagfører Poul Johansen og dennes nevø, jurastuderende Jørgen Johansen, som arbejder for Flygtningeafdelingen i Stockholm og for danske flygtninge i forlægningerne. Parallelt med deres historie fortælles en mere dramatisk historie om kommunisten, modstandskvinden og jøden Anna-Sarah, der i Sverige involveres i jødiske aktivisters forberedelse af den jødiske stat Israel i det engelske mandatområde Palæstina.

Vi hører også om jøder, der sidder uvirksomme i forlægningerne, om deres hverdag og de problemer, der opstår, når mennesker, som ikke kender hinanden, ufrivilligt presses sammen på begrænset plads – forlægningspsykose talte man endda om.