(136)

Eksperimenter med mennesker - Zimbardos fængselseksperiment

Hörbuch


ZIMBARDOS FÆNGSELSEKSPERIMENT handler om det berygtede forsøg, hvor psykologen Phillip Zimbardo i 1973 påbegyndte et eksperiment, der havde til formål at undersøge årsagen til den voldsomme brutalitet blandt fængselsbetjente - skyldtes det sadistiske personligheder eller miljøet i fængslerne? For at undersøge dette byggede han et fængsel i kælderen på Stanford University og screenede 24 frivillige, unge mænd til at deltage i forsøget.

Forsøget blev dog brat afbrudt. På bare seks dage fik de indsatte mentale sammenbrud, blev udsat for både psykisk og fysisk afstraffelse, og der opstod et fangeoprør.

Videnskaben har altid eksperimenteret på mennesker, og resultaterne har haft stor betydning for meget af det, vi i dag ved om menneskekroppen og sindet. I serien EKSPERIMENTER MED MENNESKER dykker vi ned i nogle af historiens mest grusomme menneskeforsøg. Forsøgene revolutionerede videnskaben, men havde frygtelige konsekvenser for de involverede …

Serien er skrevet og produceret direkte til lyd af Munck Studios for Gyldendal Stereo. Den bygger på journalistisk ressearch, men kan indeholde fiktive elementer i form af opdigtede dialoger og scener. Manus og tilrettelæggelse: Anne Jeppesen og Anne Lundager. Musik: Lars Bork Andersen. Redaktør: Hanne Budtz- Jørgensen