Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.

Nu tager museumsdirektøren ordet og fortæller om de to unge soldater Uwe og Jens, der med ar på krop og sjæl vandrer ad Hærvejen fra Frankrig til deres hjem i Sydslesvig, efter første verdenskrig endelig er slut. På vej hjem snakker de om, hvad de mon har i vente i deres hjemby, og hvordan de mon vil blive modtaget af dem, der blev derhjemme. Efterhånden bliver det tydeligt, at de begge tænker mest på én bestemt person, den unge friherredatter Frauke.

"Et skud der ramt" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".