"Hvad er en europæisk union? Spørgsmålet kan besvares meget klart. Det er en forbundsstat af samme art som Vesttyskland og USA. Det er en stat, hvor et land som Danmark ikke vil have meget mere at sige end Kansas eller Minnesota i USA. En sådan europæisk storstat har altid været EF’s mål. Det er et ønske, som er næret af de europæiske landes svækkelse efter 2. verdenskrig."
I 1980’erne var der en stor modvilje i den danske befolkning mod EF, som senere er blevet til EU. Sven Skovmand var en af de store modstandere imod EF, og i essayet "Europas forenede stater" fra 1985 fremfører han en række argumenter imod Danmarks medlemskab af EF.
Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.