(0)

Færø-Joen

E-Book


Den unge københavnerdreng Erik har i tre år skrevet sammen med Joen fra Færøerne, som han stiftede bekendtskab med gennem en brevvekslingsrubrik i et drengeblad. Hver sommer har drengene inviteret hinanden på besøg, men ingen af dem har haft råd til at rejse på besøg hos den anden. I år er det anderledes. Erik skriver glad til Joen, at han kommer til Thorshavn 3. juli og håber at møde sin ven for første gang. Der er så meget på Færøerne, som Erik gerne vil se, men allermest spændt er han på at finde ud af, hvordan Joen er i virkeligheden...

Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger, blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.