Mette er 35 år og katastrofalt normal. Hun er hverken særlig klog eller særlig dum, særlig belæst, ond, god, spændende, politisk engageret, forelsket, sexet, eventyrlysten eller optaget af andet end at få dækket de behov, der kommer og går hos enhver normal forbruger i den vestlige verden. Og det har hun det dårligt med! Hun har det dårligt med, at hun bare sidder i sit lune smørhul i Amaliegade i København og flyder med strømmen og ser tv, spiser slik og køber billigt ragelse fra Kina i stedet for at være forbrugerbevidst og tænke på den tredje verden og terrorismen og miljøet og, og, og, og ... hun er rædselsslagen for at dø og forsvinde for evigt.