(0)

Håndbog i overlevelse

E-Book


Hvad er det for kræfter, der er på spil i den konstante jagt efter lykke, nærvær og mening med livet? Nu’et og ungdommen dyrkes som en religion. Mens nogle mediterer for at lære at være til stede i nu’et, kæmper andre en desperat kamp mod forgængeligheden og urets tikken. I et studie, der stiller skarpt på det moderne menneske, er man taget til Charlottenlund Travbane nord for København for at undersøge forskellige menneskeskæbner: spillefuglene, drømmerne og de, der er brudt sammen.

Jakob Weis (f. 1970) er dansk dramatiker og manuskriptforfatter. Han debuterede i 1993 med teaterstykket "Noget om Eros" og har siden skrevet manuskripter til film, tv-serier, radio og opera foruden sine mange dramaer. Weis har vundet tre Reumertpriser som Årets dramatiker for stykkerne "Hamlet in absentia" fra 2017, "Udslet Hornsleth" fra 2011 og "Håndbog i overlevelse" fra 2007.

I 2018 sprang Weis ud som manuskriptforfatter med den anmelderroste spillefilm "Den tid på året", som har Paprika Steen, Sofie Gråbøl og Lars Brygmann i hovedrollerne.