Hemmelighederne

Efter sin hjemkomst fra Frankrig har Parisa det dårligt med, at hun er nødt til at holde alle de nye oplysninger for sig selv. Det viser sig dog, at det ikke kun er hende, der går rundt og bærer på hemmeligheder.

Sofias testamente pålægger Parisa, at hun skal fortælle Florian noget, som Sofia har gået og båret på gennem hele hans liv. Parisa er splittet i forhold til, om hun skal gøre det eller ej. Men det viser sig, at også Florian har noget at fortælle Parisa – noget, der endnu en gang giver hendes liv en ekstra dimension.

Hemmelighederne er tredje bind i serien om Parisa og Villa Vildrose, et hus fyldt med varme, glæde og kærlighed såvel som livets store og små udfordringer.