Da Olette fortæller Rebekka navnet på den mystiske mand, hun tilfældigt mødte uden for kramboden, besvimer Rebekka. Har Olette hørt forkert? For det kan da ikke passe, at manden kaldte sig Mikal?
Tobias opsøger lensmanden, men da denne tilsyneladende ser stort på sagen, beslutter Tobias sig for selv at tage affære.
Olette har som sædvanlig sit eget mysterium at snuse rundt i, og en sen aftentime sniger hun sig ud af Elveløkken. Men finder hun det, hun leder efter — eller er der nogen, der finder hende først?