Omkring 1800 var Århus en lille, fortættet handels- og håndværksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det økonomiske og sociale midtpunkt. Ved århundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige grænser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i købstadskommunen. Nye kvarterer var opstået med særlige beboer- og erhvervssammensætninger, og selv om der stadig var mange små håndværksforetagender, lå tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af købstæderne landet over. Bogen er koncentreret om en række enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forståelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses således ikke for at være et resultat af til-fældighedernes spil, idet byplanlægningen og den kommunale forvaltning tillægges en særlig betydning på et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forstå forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort på grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i højere grad end ord kan blotlægge skiftende mønstre i beboelse, erhverv og immigration.