(0)

Kig på damen

E-Book


Novellerne i "Kig på damen" kredser omkring identiteten og den menneskelige drivkraft, der bor i forestillingen om andres tanker om og blikke på én. At få adgang til en andens blik er et tankeeksperiment, som novellerne på forskellig vis praktiserer.

De digitale kommunikationsformer og deres betydning for de menneskelige relationer har en stor plads i novellerne. Nettets virtuelle rum er også et rum, hvor man kan få uønskede billeder af virkeligheden præsenteret. Titlen "Kig på damen" er en frase fra novellen StoreMogens, og den fortsætter: "så ved du, hvad manden kan". I "StoreMogens" opretter en mand en falsk mailadresse på nettet for i vennens navn at arrangere sin egen polterabend. Han får på den måde adgang til, hvad hans venner mener om ham - og det er ikke en udelt fornøjelse for ham at blive lukket ind i en prosaisk mandeverden, hvor venskab, status og symbolsk kapital kan måles på en skala fra 1-10.

I fortællingen om den jeg-svage Linda, der er konverteret til islam og i det hele taget har travlt med at please manden Mustafa, er det en sms-besked fra en fremmed, der får Linda til at stjæle en andens identitet. Og i novellen "Langå" er mødet på en datingportal på nettet udgangspunktet for en pikant krydsklipning mellem en mands og en kvindes forskellige oplevelser af forførelsesakten og dennes magtspil, i et tog gennem Jylland.

Novellerne i "Kig på damen" inviterer til, at læseren bevæger sig rundt i forskellige blikke på den, der ser. Og her vil også læseren risikere at komme i tvivl om, hvad man egentlig ved om sig selv, og hvad de andre ved.


Format:

  • E-Book

Dauer:

  • • 67 seiten

Sprache:

Dänisch