Bogen er bygget på et aktuelt materiale. Forfatteren har valgt at placere sig selv som betragter og kommentator. Med stor fantasi og realitet bringer han sig selv og læserne 100 år tilbage med en start i året 1886. Han bearbejder denne kunstners sidste leveår, primært de skæbnesvangre i Arles i Provence. Forfatterens egne besiddelser i Sydfrankrig er ægte nok. Han nåede selv at bo dernede i 10 år, men havde inden da besøgt stedet flere gange. Han har som illustrator været med i bøger om Provence og Nice. Han benytter broderen Theo som sin indgangsvinkel og kontaktperson, som baggrund for sine breve til Vincent van Gogh. De er baseret på fri fantasi og tilgængelige oplysninger fra net og bøger. Forfatterens konklusion over kunstnerens liv og enorme produktion de sidste to år står helt for hans egen regning. Men den burde måske sætte nogle tanker i gang?