Det var farlig tale, da de danske dagblade i december 1830 berettede om sære franske fremtidsvisioner for en ny verden bygget på kærlighed, harmoni og fred. Enevælden frygtede for de revolutionære gnister, som kunne fænge i en atmosfære af kulturkrise, uro og konflikt. Det gamle samfund var i opløsning, og det ukendte nye vakte både rædsel og fascination.
Tidens forestillinger om et bedre samfund var ikke bare fjerne drømme. De var også kritikker af det moderne kapitalistiske samfund, formet af fælles historiske erfaringer og romantiske idealer. De krydsede landegrænser med største selvfølgelighed og fandt nye hjemsteder. Også i Danmark.
I "Kærlighedens samfund" bevæger historikeren Bertel Nygaard sig på tværs af 1800-tallets samfund og vender sig mod tidens forandringer, politiske projekter og sociale forhåbninger for at undersøge historiske kulturudvekslinger i et dansk perspektiv. Ved at trække datidens bud på en bedre fremtid ud af glemslen udfordrer han ikke blot vores forståelse af guldalderens Danmark, men også vores egen tids selvfølgeligheder.
