Hovedværket "Labyrinten" er en tidlig psykologisk roman. Baggesen beskriver en rejse gennem Europa, men synet på landskaberne og menneskene, han møder på sin vej, afspejler i høj grad hans egen udvikling. Overalt i værket fremføres en kosmopolitisk og åben holdning, der nok røber forfatterens rødder i oplysningstidens rationalitet, men som samtidig er "følt" og gror stærkere undervejs.

Jens Immanuel Baggesen (1764-1826) dansk digter, hvis højdepunkt som digter lå i den korte brydningsperiode mellem oplysningstidens afslutning og romantikkens fremvækst. Hans tidlige år begyndte med små komiske vers, og han blev af samtiden anset som håbløst umoderne. Som ilter ærkeklassicist kom han snart på fjendtlig fod med de kommende romantiske tendenser i den danske litteratur, anført af Oehlenschläger, med hvem Baggesen stredes om tronen i den danske poesi i begyndelsen af 1800-tallet. Striden blev kendt som Oehlenschläger-Baggesenfejden.