‘Lad ulvene komme’ er en rørende fortælling om både venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder. Om skam og skyld. Og om at føle sig anderledes.
Carol Rifka Brunts debutroman
Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået 14-årige June, er hendes onkel, den anmelderroste maler og kunstner Finn. June er genert og holder sig for sig selv i skolen, forholdet til storesøsteren er anstrengt, men hos Finn kan hun slappe af – han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven. Så da han dør alt for ung af en mystisk sygdom, som hendes mor knapt kan tale om, bliver Junes verden vendt op og ned. Men Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder langsomt ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn.
"Denne medfølende og livsbekræftende roman vil begejstre læsere til det sidste ... Fortællingen er lige så sårbar og rå som en blottet nerve, der pulserer med menneskets største smertelige og ekstatiske øjeblikke." – Bookpage
"En blændende debutroman." – O Magazine
"Rørende og i sidste ende fuld af håb." – People
"En gribende debut." – Kirkus Reviews
"Utrolig rørende." – The Wall Street Journal