(0)

Medlem af menighedsrådet

E-Book


Som medlem af et menighedsråd under den danske folkekirke har man en række ansvarsområder, som det er vigtigt at være sig bevidst. Henning Asp-Poulsens bog "Medlem af menighedsrådet" indeholder en lang række praktisk information og forklaring af forskellige opgaver, man møder som medlem af et menighedsråd. Bogen ser både på økonomi, menighedsrådsmøder, kirkegårdsprotokol, klokkeringning samt præstens rolle i menighedsrådet.

"Medlem af menighedsrådet" udkom første gang i 1988. Der kan være sket ændringer i vedtægter og praksis siden da.

Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.