Mellem mænd

Homoseksuelle mænd er lige så forskellige fra hinanden som alle andre mennesker, men gennem tiden har der floreret et væld af fordomme om dem. I interviewbogen "Mellem mænd" fra 1989 har sociolog Henning Bech samlet 20 livshistorier om homoseksuelle mænd i alderen 14 til 81 år. I bogen berettes både om livet som homoseksuel, da det endnu var strafbart, da det blev opfattet som en psykisk sygdom, og i tiden hvor holdningen lige så stille begyndte at ændre sig. Bogen er med til at aflive fordomme om homoseksuelle mænd og i stedet male et nuanceret billede af, hvor forskellige folk er, uanset hvilken betegnelse man nu engang har givet dem.

Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.

Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Starten Sie noch heute mit diesem Buch für 0 €

  • Hole dir während der Testphase vollen Zugriff auf alle Bücher in der App
  • Keine Verpflichtungen, jederzeit kündbar
Jetzt kostenlos testen
Mehr als 52 000 Menschen haben Nextory im App Store und auf Google Play 5 Sterne gegeben.