På markerne kører traktorerne og sprøjter, mens husholdninger leder spildevand ud i åløb bag de lokale renseanlæg. Pesticider og kemikalier risikerer at ende i grundvandet og i vores fjorde, bælter og sunde, hvor også skibstrafikken langsomt glider igennem. Fælles for disse aktiviteter er, at de kan udgøre en sundhedsrisiko både for os mennesker og for plante- og dyrelivet omkring os.
Men hvornår er vores gøren og laden så farlig, at den må betragtes som en uacceptabel risiko for os selv og miljøet? Heldigvis har eksperter udviklet analysemodeller, der kan hjælpe med at svare på det spørgsmål. Ved at kigge på forhold som sandsynlighed, giftighed, eksponering og effekt kan miljørisikoanalysen fungere som støtte og værktøj for politikere, myndigheder og virksomheder til at træffe beslutninger om vores aktiviteter i samfundet – og i sidste ende afgøre, om de skal være lovlige eller ej.
Risikoanalyse er en integreret del af vores hverdag, og med fremkomsten af sygdommen COVID-19 er håndteringen af risiko blevet synlig og nærværende for hele befolkningen. Miljørisikoanalyse viser med især kemikalier og mikroorganismer som eksempler, hvordan eksperter og myndigheder vurderer risikoen for effekter på såvel økosystemer som folkesundhed.
