For første gang bliver ordet givet til de pårørende for personer med den oversete demenssygdom frontotemporal demens. Når hjernen visner beskriver gennem de pårørendes barske fortællinger denne demenstype, også kaldet frontallapsdemens, der særligt kendetegnes ved, at de ramte mister 'deres gode opdragelse' og deres naturlige empati. Det tager ofte år før, at diagnosen ligger klar, så mens læger og psykologer forsøger at finde årsagen, efterlader det de pårørende med et enormt pres.
Nogle af symptomerne viser sig blandt andet ved, at den ramte bliver verbalt ubehagelig, hvor de kalder deres ægtefælle voldsomt grimme ting, smider tøjet i offentligheden, kommer med upassende, seksuelle tilbud til både fremmede, gamle venner eller egne børn og begynder at smårapse i butikkerne, når de er på indkøb. De pårørende bliver derfor vidne til, at den, de elsker, bliver til en helt anden person, alt imens de må kæmpe med i det hele taget at få dem diagnosticeret.
Bogen er beregnet som en hjælp til andre pårørende for at vise, at de ikke står alene, imens den også fungerer som en øjenåbner for psykologer, læger og andet sundhedspersonale, både så de kan få et indblik i den kamp, som de pårørende står over for, men også så de kan lære, hvordan de bedst kan hjælpe som fagperson.
Når hjernen visner er redigeret af Charlotte Helsted, enke efter en mand med frontotemporal demens, og Ingrid Lauridsen, cand.psych. med speciale i gerontopsykologi.
