”Det ved jeg ikke.” Jeg ryster på hovedet. ”Men nogle gange kunne det da være meget rart at tro på, at ens liv var forudbestemt. At man i sidste ende ikke rigtig har nogen indflydelse på noget. At man bare skal følge med og se, hvad der sker. Det kunne ligesom lette ansvaret lidt.”
Søs er nyuddannet høre-, tale- og læsepædagog og arbejder med mennesker, der har mistet evnen til at tale efter en hjerneskade. På sin første arbejdsdag støder hun ind i Jeppe, der bogstaveligt talt fejer benene væk under hende og gør den ellers så veltalende talepædagog mundlam.
Alt imens Søs jonglerer forelskelse og venskaber, arbejder hun på at give stemmen tilbage til de mennesker, der har mistet den – for hvad gør du, hvis du gemmer på en vigtig viden, som du ikke kan sige højt?
