Gerhard er på vej til Kragerø for at hente Caroline, og Emily og Aksel må flygte for at beholde hende. Med nye navne og planer om et liv i et fremmed land håber de, at en domstol vil give Emily forældremyndigheden. Samtidig truer Ivan Wilse Henny til at forlade Erling – han har helt andre planer for ham, nu hvor han er sikker på, at Erling er hans søn.
Midt på havet overmandes Emily af frygt. Et andet skib nærmer sig truende, og tanken om, at Gerhard kunne være om bord, får hendes blod til at fryse til is …
ROSENHAVEN er en medrivende og dramatisk fortælling om hotelejeren Emily og hendes familie i 1800-tallets Norge – en historie om kærlighed, hemmeligheder og skæbnens forunderlige veje.
OVER HAVET er 20. bind ud af 88 bind i serien ROSENHAVEN.























