(1)

Perry Mason: Den falske jomfru

Hörbuch und E-Book


På trods af at den rige mineejer Amelia Corning er lænket til en kørestol, er ingen i tvivl om, at denne lille, gamle dame er lynende intelligent og indehaver af en knivskarp tunge og en mesterlig iagttagelsesevne. Alle er rystende bange for hende – og Susan Fisher er ingen undtagelse.

Hvordan skal Susan forklare fejlene i mineselskabets regnskaber eller den skotøjsæske, hun fravrister afdelingschefens syvårige søn – en skotøjsæske, der viser sig at indeholde en mængde hundreddollarsedler?

Hun kan ikke give nogen forklaring – og henvender sig derfor til Perry Mason, som snart befinder sig i en meget udfordrende retssag. Selv detektiven Paul Drake og Masons egen sekretær Della Street er i denne sag overbeviste om, at Perry Masons klient er skyldig!

Forsvarsadvokaten Perry Mason forsvarer klienter, der ser ud til at have alle odds imod sig. Sammen med sin effektive sekretær, Della Street, opklarer Perry Mason selv de mest umulige forbrydelser i sin kamp for sine klienter. De talrige bøger om Perry Masons bedrifter er blevet oversat til en lang række fremmedsprog og filmatiseret flere gange.

Erle Stanley Gardner (1889-1970) var en amerikansk jurist og krimiforfatter og skrev bl.a. omkring 80 romaner om forsvarsadvokaten Perry Mason og hans effektive sekretær Della Street. Erle Stanley Gardner blev født i Massachusetts, men boede det meste af sit liv i Californien. Hans romaner og noveller om Perry Mason fik et omfattende publikum og gav stof til film, tv-serier og radiospil.