I centrum står en kvinde midt i livet. Hendes syge far inviterer hende over i familiesommerhuset, hvor de to plejer at holde arbejdsweekender sammen. Her, midt mellem samtaler og tanker om fortid og fremtid, begynder noget at forskyde sig. Livet, som har været i konstant udvikling, føles pludselig som en ellers velkørende bil, der uden varsel begynder at gå op i limningen og for alles sikkerhed snarest bør skrottes. Kvindens veninde Hannah, den altid psykologiserende, nøgterne og til tider irriterende stemme, kommer ofte med råd, ingen har inviteret hende til at give, men kvinden lytter alligevel. Hannah har nemlig mange ting at sige om kærlighed og sorg.

Romanen kredser om de øjeblikke, hvor liv og død glider sammen, og hvor sorgen bliver det filter, man begynder at se verden igennem. Men midt i tabet åbner der sig en vigtig og håbefuld erkendelse: At sorgen ikke kun handler om det, man mister, men også om alt det, man stadig bærer med sig. At sorgen er kærlighed vendt på vrangen.