Det værst tænkelige sker, da et voldsomt uvejr trækker op på havet. Mændene, som er sejlet ud på vinterfiskeri, er overladt til naturens luner, og i deres små både har de ikke mange andre muligheder end at bede Vorherre om frelse.

På Elveløkken sidder Rebekka og familien tilbage i uvished om, hvad der er sket med deres kære. Allerede ved de første meldinger står det klart, at mange, der stod familien nær, har mistet livet. Nyheden fører sorg og desperation med sig, og endnu værre: uvisheden for den håndfuld skæbner, der endnu ikke er redegjort for ...

Bog 35/55