De fleste kan huske sÊrlige begivenheder og oplevelser fra barndommen. Anderledes med Henning Kirk, for hans erindringer fra det fÞrste skoleÄr er klare, sammenhÊngende og prÊget af en uhyre detaljerigdom.
Det er den 7-Ärige dreng, der fortÊller om Ärets gang. Han har en sjÊlden evne til at registrere alt omkring sig, ikke mindst de mÞnstre, der viser sig i hans hverdag. Som nu eksempelvis 7-tallet. I hans univers kommer det til at spille en betydelig rolle, for det dukker op igen og igen. Han lÊrer mÞnstret af sÞndage at kende i ugekalenderen ved sengelampen, og i skolen gÄr det igen i bibelhistorien. NÄr man fÞrst har fÄet blik for det, sÄ vrimler det faktisk med 7-taller, man skulle nÊsten tro, hele verden var udgjort af dem.
Henning Kirks erindringsbilleder er ikke den voksnes refleksioner over barndommen, men derimod barnets eget umiddelbart sansede univers. Verden ses gennem barnets Þjne, og som lÊser fÄr man derfor en enestÄende mulighed for at genopdage barndommen og alle de fÞlelser, man mÄske for lÊngst havde glemt.
Uddrag af bogen
Regnen skyller ned ad fliserne og laver store pytter ude pÄ vejen. Regnen renser det hele. Jeg fÞler, at jeg pÄ en mÄde ogsÄ er blevet renset. Jeg vil prÞve helt at glemme alt det med kalenderen. Men 7-tallet Êndres ikke. Man kan regne meget ud, nÄr man kender tabellerne. Det er rart at vide, at der er noget, som man kan stole pÄ. Og mor ved altid, hvordan jeg har det. OgsÄ selv om vi ikke snakker om det.
Jeg Äbner dÞren, da regnen holder op. Man kan mÊrke, at den har renset luften. Der dufter kraftigt fra birketrÊet, blomsterne og alt det grÞnne. Jorden damper. Som om alt begynder pÄ en frisk. Den mÞrke himmel er trukket vÊk. Jeg tror, at alting bliver bedre nu.
Om forfatteren
Henning Kirk (f. 1947) er lĂŠge og aldringsforsker. Han har skrevet en rĂŠkke bĂžger om aldring, hjerne og sundhed. Sammen med kolleger fra Forfatterforeningens seniorgruppe har han desuden bidraget til flere erindringsbĂžger.