Årene betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner, uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen – og gennem det hele livet som skrivende menneske.
Mest af alt er Årene en bog om tid. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang. Vi sidder med til bords til familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.
Årene er blevet sammenlignet med Marcel Prousts På sporet af den tabte tid, men Annie Ernaux’ perspektiv er folkeligt, intimt og moderne.
Anne
23/05/2023
Dejlig livsbekræftende fortælling - skønt oplæst.
Anonymous
23/03/2023
Interessant fordi den delvis følger min egen livsperiode. Ligger dog indholdsmæssigt tæt på andre af forfatterens bøger
Arjuna
12/10/2022
Fremragende bog. Når man som jeg er over 70 giver den mig "min historie". Selv om Ernaux er fransk er 80 % er historien om min ungdom og relevant, helt op i det 21. århundrede.
To write a review you need to download the app