Kom tæt på den forbudte bande Loyal To Familia og dens fortsat aktive rolle i Danmarks voldelige underverden. En bande, der lige nu står midt i både indre og ydre magtkampe.
Født ud af magtkampe, etableret gennem vold og opløst ved Højesteret. Gadebanden Loyal To Familia (LTF) er som den første i landet forbudt ved lov, men den lever i bedste velgående. Lige nu gennemlever den et generationsskifte, hvor en ny skare af unge teenagedrenge griber til våben for at forsvare deres enemærker.
Siden etableringen i 2013 har gruppen gang på gang vendt op og ned på magtbalancen i den danske underverden. Med den voldsdømte og ledende skikkelse Shuaib Khan i spidsen er LTF med åbne øjne gået ind i voldelige opgør med alt fra den oprindelige Blågårds Plads-bande, VHK og Brothas til rockerklubberne Hells Angels og Satudarah. Adskillige af dem med dødelig udgang.
Bandekrigerne fra Blågårds Plads – Historien om Loyal To Familia giver et unikt indblik i en lukket verden og portrætterer en lang række personer, som ud over Shuaib ‘Shebi’ Khan og andre centrale LTF’ere tæller ‘Store A’, ‘Lille A’, ‘Mo’, Nadim Khan og mange andre.
Mike
21/09/2024
Lidt kedelig fortæller
Thomas
26/08/2024
Interessant og ok researchet, men lidt for imponeret i tonen overfor de kriminelle.
Henrik
15/07/2024
Godt oplæst af Carsten, og ikke mindst go beskrivelse af miljøet.