Det begynder i New York City, pÄ det mondÊne Standard Hotel, og ender pÄ Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gÞr notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, mÞder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hÞrer anekdoter og fortÊller historier. Han lÊnges ud, og han lÊnges hjem.
"Bergeners er en humoristisk bog med den hvide klovns tragiske smil, der gemmer pĂ„ fortvivlelse. Det er Bergen, og regnen siler ned. Titlen er en hilsen til James Joyce og hans Dubliners. Espedal portrĂŠtterer sin hjemby og dens litterĂŠre liv, forfatterne myldrer i byen og verden og bogen: KnausgĂ„rd, LĂžveid, Solstad, Borges, Klougart, Jordal, Bernhard, SĂžndergaard, Handke, Moravia, Aasprong og mange, mange flere. For Espedal og for Vorherre er vi alle bergeners knyttet til denne by, hvorfra en verden gĂ„r, Norges intellektuelle hovedstad. Espedal formĂ„r fuldstĂŠndig ubesvĂŠret og uprĂŠtentiĂžst at vĂŠre meget norsk og meget international pĂ„ Ă©n gang, ogsĂ„ det gĂžr ham sĂ„ indtagende." â BjĂžrn Bredal, Politiken
"152 siders konsekvent prosa. Let og legende og som en lang sjĂŠlerejse. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe Espedal igen. Hvad skal jeg sige andet, end at han mĂ„ vĂŠre en favorit til Ă„rets Nordisk RĂ„ds Litteraturpris." â Peter Nielsen, Information