Indtil 2011 er Bjarne Corydon den bedst bevarede hemmelighed på Christiansborg.
Som chef for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er han dog en magtfuld skikkelse på partiets indre linjer. I sensommeren 2011 gør Corydon sin entré i offentligheden: Han bliver valgt ind i Folketinget og bliver snart efter finansminister – på afbud. Finansministre plejer ikke at være folkekære, men manden med den beroligende basrøst gør et tilforladeligt indtryk.
I takt med at Helle Thorning-Schmidts regering går “reform-amok”, vender billedet. Udadtil sker der dramatiske ting: Moderniseringsstyrelsen etableres, underviserne “normaliseres”, en del af DONG sælges etc. Det hele sker under overskriften “Nødvendighedens Politik”. Indadtil sidder statsministeren og finansministeren – ingen af dem klassiske parlamentarikere – totalt isoleret i toppen af det ledende regeringsparti.
I 2015 forlader Bjarne Corydon dansk politik, lige så pludseligt som han dukkede op fire år tidligere. Han forsvinder dog ikke ud af offentligheden. Han får en toppost i konsulentfirmaet McKinsey og
bliver i 2018 administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen.
Peter
18/07/2024
For ensidig kritisk mod Corydon med stor vægt på lærernes OK 2013.: Stort persongalleri
Aljosa
13/08/2020
Blev nødt til at afslutte bogen halvvejs da det blev alt for personligt og den personlige vendetta skinner for meget igennem. Forfatteren pointere dog også dette i starten da han selv har fortid som skolelærer, men det bliver for subjektiv og ensidigt. Udover det er det en udemærket bog til at forstå forhandlingerne om den daværende nye skolereform og få et bedre indblik i hvad der skete i kulissen. Derfor 3 stjerner⭐⭐⭐
To write a review you need to download the app