âDu skal ikke tage det personligt, at jeg har vendt mig mod skriften i stedet for mod dig. Ensomheden er ikke et valg, men en forudsĂŚtning for at nĂĽ dig.â
Hun er skrøbelig, stressramt og har füet nok af verden, men i sin nødvendige ensomhed lever hun med en sjÌlden intensitet. Hun skriver, ligesom hun trÌkker vejret. Tankerne vÌlter frem i bevidstheden. Det er tanker om venskaber under forandring, om bøger og sÌtninger, hun har skrevet og lÌst, om tavshed, tilhørsforhold og den rosenhave, hun drømmer om at fü. Nür hun skriver, er hun i kontakt med sig selv, med verden og ikke mindst med den kvinde, hun er smerteligt adskilt fra. For i skriften flyder tid og rum ud som farver opløst i vand.