âMin far gĂ„r med hĂŠnderne oppe. Han har lige fĂ„et lov til at tage nogle benklĂŠder og en skjorte pĂ„. Han har ryggen til, sĂ„ han nĂ„r ikke at se mig, men jeg ser ham blive fĂžrt ud. Der var seks tyskere inde og hente ham.â
11-Ă„rige Bent Pedersen sĂ„ sin far blive arresteret om morgenen den 26. oktober 1944. FĂ„ uger senere befandt den 36-Ă„rige sĂžfyrbĂžder Ejnar Haakon Pedersen sig i koncentrationslejren Neuengamme. Ejnar var en af de mindst 430 danske mĂŠnd, der blev deporteret som âasocialâ eller âvaneforbryderâ. En broget flok af sortbĂžrshandlere, smĂ„kriminelle og drukkenbolte, samt ustraffede, der var pĂ„ det forkerte sted pĂ„ det forkerte tidspunkt. I koncentrationslejrene blev de mĂždt med ringeagt. NĂŠsten hver tredje âasocialeâ dĂžde i kz-lejren. Ingen anden dansk fangegruppe havde sĂ„ stor dĂždelighed.
Betegnelserne "asocial" og "vaneforbryder" var hÊftet pÄ dem af nazisterne, men ordene hang ved ogsÄ efter krigen, og kun fÄ havde krÊfter til at protestere. De asociale blev fortrÊngt i den fÊlles bevidsthed. De fik aldrig et mindesmÊrke. De havde svÊrt ved at fÄ erstatninger Selv 30 Är efter besÊttelsen vakte det stÊrke protester, da et folketingsforslag om hÊdersgaver uforvarende kom til at omfatte gruppen.
Selv om de asociale udgjorde op mod 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besĂŠttelsestidens stedbĂžrn. Med denne bog fortĂŠlles deres historie for fĂžrste gang.