Ny digtsamling af Peter Laugesen
Det var pÄ et fornemt badehotel, de sagde, at hans hund havde lopper. Nu gÄr han rundt med den i forstaden. Den er kun 14, men det er hÞjt for en hund. De trisser stille gennem sommer og vinter, gennem nat og dag, mens de mindes og husker.
Egentlig er det bare tingene, der skriver sig selv. Blomsterne, fuglene, insekternes musik, revolutionens fjerne signaler skrevet med kridt pÄ vÊgge, der er forsvundne. Morgentrafikken er en susende tinnitus pÄ hovedvejen. Det kunne aldrig have vÊret fÞr.