I en højspændt tid har Theis Kirkeby, filmproducer, reklamemand og rådgiver for statsministeren på egen hånd udtænkt en plan om et fingeret terrorangreb, der kan omstyrte magten ved det kommende folketingsvalg.
Theis Kirkebys angreb mod demokratiet vil få voldsomme konsekvenser for hele det danske samfund og gøre ubodelig skade på de mennesker, han er tættest på. Men Theis er ligeglad. Han er træt af at være den usynlige dukkefører, som eliten har brug for, men som de ikke respekterer, og han vil bevise, at det er ham, der har den reelle magt.
Ingen aner, at Theis spinder sit net for at skabe splid og ødelæggelse, før en garvet journalist kommer på sporet. Men kan hun nå at afsløre ham, før der ikke er nogen vej tilbage? Og hvem er det, som Theis i virkeligheden er ude efter?
Den 6. magt er en thriller, der beskriver et splittet Danmark, hvor elitens hadefulde magtspil får store konsekvenser for mennesker i alle lag af samfundet.
Kim
06/11/2024
Denne bog er så absolut værd at læse/høre. Velskrevet, spændende fra første linje og uhyggelig i sit plot, fordi intet af det, der beskrives, er utænkeligt. Jeg har ingen problemer med at sammenligne denne bog med Washington Dekretet af Jussi Adler-Olsen. Samme “hvad nu hvis” som ligger uhyggeligt tæt på virkeligheden. Håber ikke dette var en one-timer, for Mikkel Blaabjerg kan sit håndværk.
To write a review you need to download the app