Den store Gatsby anses for et af amerikansk litteraturs hovedvĂŚrker og er et fuldendt og indsigtsfuldt portrĂŚt af overklassemiljøet i de brølende 20âere. Gennem fortĂŚlleren Nick Carraway bliver man taget med til det overfladiske, glitrende liv i palĂŚerne langs Long Islands kyst i 1920âerne. Her bor den mystiske hovedperson Jay Gatsby, der er kendt for sine vilde, overdĂĽdige fester for hundredvis af mennesker. Alligevel er der ikke rigtig nogen, der kender ham eller ved, hvor hans formue stammer fra. Rygterne om ham er mange â er han krigshelt, spritsmugler, tysk spion eller mĂĽske Kejser Wilhelms nevø? Alle folk higer efter en invitation til en af hans ekstravagante fester, men Gatsby ĂŚnser dem ikke. Han bekymrer sig kun om ĂŠn person â den legendariske skønhed Daisy Buchanan, som er hans ungdomskĂŚrlighed, og som han vil gøre alt for at vinde tilbage.
âDen store Gatsby er en lille roman, kun 188 sider, men dens format er uendeligt, dels som uforløst kĂŚrlighedshistorie, dels som identitetsmysterium, dels som et kritisk tidsportrĂŚt, og dels som en kriminalistisk fortĂŚlling med et gennemtĂŚnkt mesterplot. Alle, der følger med i tv-kultserier som Boardwalk Empire om forbudstidens USA eller Mad Men om den mystiske reklamemand og identitetstyv Don Draper i 50âerne og 60âerne, mĂĽ nødvendigvis (gen)lĂŚse Den store Gatsby fra jazztiden. Serierne stĂĽr pĂĽ alle mĂĽder i dyb gĂŚld til romanen, ja de kunne nĂŚppe vĂŚre udviklet, hvis ikke F. Scott Fitzgerald havde lagt hovedsporet ud i forvejen.â â Klaus Rothstein, Weekendavisen
âDen store Gatsby bør vĂŚre obligatorisk lĂŚsning pĂĽ alle skrivekurser inklusive forfatterskolen, hvis man vil have et klart indblik i, hvor snedigt en roman kan konstrueres og hvor fĂĽ armsving og eksperimentelle gebĂŚrder, der skal til for at føre litteraturen videre.â â Klaus Rifbjerg, Information
âDenne Scott Fitzgeralds bedste roman er ogsĂĽ en af de helt store i amerikansk litteratur, skrevet i den prosa, som skulle udvikle sig til den hĂĽrdkogte, og som indrammer de blødeste og ømmeste følelser.â â Thomas Bredsdorff, Politiken