London, 1850. I Hyde Park strømmer folk til for at se byggeriet af Crystal Palace. Det gælder også unge Iris, der har taget en fridag fra arbejdet i Mrs. Salters Dukkeværksted. I parken møder hun den sære konservator Silas, der drømmer om at udstille sin samling af bizarre udstoppede dyr på Verdensudstillingen. Deres møde bliver for Silas starten på en altødelæggende besættelse - og skæbnesvangert for Iris, der også drømmer om at slå igennem som kunstner. Da hun accepterer jobbet som model for en af tidens eksperimenterende kunstnere, bliver det starten på et helt nyt liv.
Dukkeværkstedet er en historisk og psykologisk roman, der tager læserne med til Jack the Rippers London. En by der i 1850erne er fuld af farer og menneskelig ulykke, skræmmende mænd og freakshows på den ene side, og kvindefrigørelse, moderne kunst, videnskab og arkitektur på den anden. Byen og dens skæbner er lige så sanseligt og urovækkende beskrevet som Paris i Patrick Süskinds Parfumen.
"En skræmmende, vidunderligt stemningsfuld fortælling om kærlighed, kunst og besættelse." - Paula Hawkins, bestsellerforfatter
"En fantastisk selvsikker debutroman med en autentisk følelse af tid og sted ... seriøst spændende." - Ian Rankin
Elizabeth Macneal er født i Skotland og bor i London. Hun er uddannet fra Oxford University og arbejder som keramiker. Dukkeværkstedet er hendes debutroman.
Anny
04/08/2022
Oplæseren læser kapitlerne ud i en kører uden ophold Så det kan være svært at vide at nu starter et nyt kapitel.
Signe
18/10/2020
Svær at komme i gang med, men alligevel en meget sød historie
To write a review you need to download the app