DR. SHOCK OG AVERSIONSPROJEKTET handler om den canadiske psykiater Aubrey Levin, som i 1970'erne og 1980'erne forsøgte at "kurere" homoseksuelle mænd og kvinder i den Sydafrikanske hær. Dette skete med voldsomme og krænkende metoder, blandt andet ved at give dem elektrisk stød og mod deres vilje udsætte dem for kønsskifteoperationer.
Videnskaben har altid eksperimenteret på mennesker, og resultaterne har haft stor betydning for meget af det, vi i dag ved om menneskekroppen og sindet. I serien EKSPERIMENTER MED MENNESKER dykker vi ned i nogle af historiens mest grusomme menneskeforsøg. Forsøgene revolutionerede videnskaben, men havde frygtelige konsekvenser for de involverede …
Serien er skrevet og produceret af Munck Studios for Gyldendal Stereo. Den bygger på journalistisk ressearch, men kan indeholde fiktive elementer i form af opdigtede dialoger og scener. Manus og tilrettelæggelse: Anne Jeppesen og Anne Lundager. Musik: Lars Bork Andersen. Redaktør: Hanne Budtz- Jørgensen
Annafiee
19/01/2024
Spændende 😳
Anonym
11/05/2023
Sindssygt at denne mand ikke har fået større straf. Det er helt uhyggeligt!
Annemarie
17/03/2023
skræmmende med de menneskelige omkostninger
To write a review you need to download the app