Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer.
Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.
Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.
Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.
Pernille
22/05/2025
Det har taget mig fem år og tre forsøg at komme ordentligt i gang, og endelig lykkedes det. Og sikke et held. Der er i top 5 over de smukkeste og barske fortællinger, jeg har læst.
Monica
23/04/2025
Den er helt utrolig godt skrevet. Især personernes karakterer og tanker går lige i hjertet på én.
Josephine
22/04/2025
Så smukt skrevet
To write a review you need to download the app