"Det, der gĂžr Onegin fremragende, er dens tidlĂžse indsigt i mennesket: dets forfĂŠngeligheder, dets dĂ„rskaber, dets katastrofer." â The Guardian
Handlingen udspiller sig i 1820âernes Rusland. Den blaserte og melankolske unge Eugen Onegin arver sin rige onkels gods og forlader sit dekadente liv i storbyen for at indtage sit nye landsted. Her mĂžder han sĂžstrene Tatjana og Olga fra den nĂŠrliggende gĂ„rd og bliver ven med sin romantiske nabo, digteren Vladimir Lenskij. Den uskyldsrene og stolte Tatjana forelsker sig i Onegin og erklĂŠrer ham sin kĂŠrlighed, men han afviser hende koldt og ligegyldigt. Onegin rager uklar med sin gode ven og i en hĂŠvnagt bejler han kynisk til Tatjanas sĂžster Olga, der er Lenskijs forlovede. Det fĂ„r tragiske fĂžlger â en gribende historie om kĂŠrlighed, anger, jalousi og duel folder sig ud.
Eugen Onegin er et hovedvĂŠrk i russisk litteratur, en versroman skrevet af Aleksandr Pusjkin, der regnes for Ruslands nationaldigter. Her mĂžder vi det âoverflĂždige menneskeâ uden mĂ„l mening, en dekadent karakter der senere gĂ„r igen i den russiske litteratur blandt andet i Tjekhovs tragiske dramaer og som hovedpersonen i Lermontovs Vor tids helt.
Pusjkins tragiske kÊrlighedshistorie og skildringen af livet i den russiske overklasse har inspireret digtere, forfattere og musikere i tiden efter. Tjajkovskijs berÞmte opera fra 1878 og John Crankos populÊre ballet fra 1965 har opnÄet egen sÊrskilt popularitet, og sammen med adskillige filmatiseringer har de bidraget til at udÞdeliggÞre vÊrket.
âHistorien er enkel og banal, men himmel, hvor det er iscenesat af en djĂŠvleblĂŠndt ironiker og fĂžlsom analytiker, som pĂ„ skrĂžmt og i alvor endevender livsleden, tungsindet, kĂŠrligheden, kunsten, i bĂ„de inderlige og satiriske skildringer af overklassens liv. En mandsverden med tĂŠft for det kvindelige, men frem for alt: spleen rimer pĂ„ maskulin.â â Torben BrostrĂžm, Information
"Pusjkins genialitet sammenlignes gerne med Mozarts. SĂ„ ubesvĂŠret og tidlĂžs virker hans poesi, pĂ„ Ă©n gang boblende let â og dyb ... Hans sublime kĂŠrlighedslyrik er i verdensklasse." â Mette Dalsgaard, Information
â⊠det mest enestĂ„ende udtryk for den russiske Ă„nd.â â Nikolaj Gogol
âdet udĂždelige vĂŠrk, hvortil der ikke findes mage.â â Fjodor Dostojevskij
"Det, der gĂžr Onegin fremragende, er dens tidlĂžse indsigt i mennesket: dets forfĂŠngeligheder, dets dĂ„rskaber, dets katastrofer. Det er et livsklogt vĂŠrk, hvis karakterer er bevidste om deres egen plads; og der er et bemĂŠrkelsesvĂŠrdigt strejf af selvforagt under det nĂŠsten uforsonligt muntre vers." â The Guardian
âTid og sted er opfattet og skildret med uforligneligt mesterskab. Navnlig natur- og samfundsbillederne fra landet er af en dugfrisk umiddelbarhed og enkelhed, der gĂžr dem uforglemmelige for lĂŠseren ⊠Men isĂŠr er det vel det nĂŠsten ufattelig sikre greb om typerne, som giver Eugen Onegin dets afgĂžrende betydning.â â P.A. Rosenberg i forordet til sin oversĂŠttelse
âDet blev affattet i en af ham selv skabt strofe pĂ„ fjorten linjer, hvor firfodede jamber ⊠let og legende glider afsted som en klukkende bĂŠk ⊠Det er som at blade i en rigt illustreret beretning om russisk liv i 1820âerne.â â Carl Stief, Verdens Litteratur Historie, Politiken
âRomanen flĂžd afsted pĂ„ kĂ„de jamber, der var som smĂ„ skummende katarakter, som perlende champagne. De sluttede sig sammen i mesterlige strofer, hvor vers pĂ„ 9 stavelser med kvindelig udgang legede tagfat med vers pĂ„ 8 stavelser med mandlige rim i en ufravigelig, nĂžje beregnet fĂžlge ⊠Der var sĂ„ledes en aldrig svigtende, altid levende, altid bevĂŠgelig smidighed over denne Onegin-strofe, som blev berĂžmt.â â Stender-Pedersen, Russisk litteratur
Om vĂŠrket
Eugen Onegin bestÄr af otte kapitler som Pusjkin skrev og udgav lÞbende i Ärene 1823-1831. En samlet udgave udkom i 1833 og en endelig revideret udgave i 1837. Kapitlerne bestÄr af strofer med 14 linjer i et fast rimmÞnster, hvor de enkelte linjer bestÄr af fire jamber, en strofeform, som Pusjkin selv opfandt og som siden er blevet kendt som Onegin-strofen.
VÊrket er gengivet pÄ dansk i P.A. Rosenbergs oversÊttelse fra 1930, nok den bedste danske oversÊttelse af de tre foreliggende, idet Rosenbergs oversÊttelse er forholdsvis fri, hvorved det lykkes at fÄ de jambiske strofer og rim til at flyde relativt utvungent samtidig med, at meningen fremstÄr klart. I denne udgave er stroferne i Rosenbergs oversÊttelse bragt i kompositorisk overensstemmelse med den endelige russiske udgave fra 1837 og den manglende strofe 13 i kapitel 8 er tilfÞjet. Denne strofe er oversat urimet af forlaget efter Nabokovs engelske udgave.
Aleksandr Pusjkin (1799-1837) betragtes som den russisksprogede litteraturs fader og Ruslands nationaldigter, som Shakespeare er det i England og Goethe i Tyskland. Pusjkins forfatterskab forener romantikken med realismen i et elegant og smukt sprog og har vÊret et forbillede for russisk litteratur op gennem tiderne. Pusjkin var meget produktiv i sit korte liv, der brat endte i en ulykkelig duel. Han skrev bÄde lyrik, prosa og drama. Hans kendteste vÊrk er Eugen Onegin, som han selv betegnede som en roman pÄ vers.