De, der lever et langt liv, behÞver jo ikke at slutte med at sygne hen. Det kunne jo ogsÄ hÊnde, at nye tider gav nye muligheder, og med baggrund i erfaringerne i de mange forudgÄende Är kunne der opstÄ en trang til at gÄ pÄ de vilde vover. Med andre ord: SÊt en hÄndfuld aldrende, som tilfÊldigvis hÞrer til samfundets mere privilegerede borgere, ind bag en hÞj ligusterhÊk. Giv dem lidt held i sprÞjten sÄsom et hoved, der ikke rammes af tidens stÞrste svÞbe kaldet demens. FÄ dem til at Äbne Þrerne for ret tossede forslag, som kommer fra deres egen midte. Denne forfatter tror, at der er uudnyttede ressourcer blandt samfundets Êldste, og nÄr de har heldet med sig og ikke fÄr for mange nedture, bliver der fest i gaden. NÄr de sÄ tilmed er Äbne for generationerne, der fÞlger dem, begynder det fÞrst rigtigt at blive sjovt at vÊre gammel.