Fire dage
Hun skriver om sex, og hun gør det godt - men han kan nu godt lære hende et par ting eller to!
Misty Fortune er en berømt forfatter, som skriver erotisk litteratur ... meget overbevisende, på trods af hendes eget betydeligt mere lunkne sexliv. Efter en længere periode uden sex er hun blevet bekymret for, om det påvirker hendes skrivestil, så hun rejser til USA for at bo på et helt specielt kursted i Las Vegas; et sted, hvor gæsterne kan få opfyldt en hvilken som helst seksuel fantasi. Men et uventet møde med en flot brandinspektør får hende til at overveje, om en omgang med ham måske er både hedere og frækkere end noget som helst af det, kurstedet kan tilbyde ...
Tucker Greywolf ved bare, at han har en heldig dag, da politiet i Las Vegas beder ham om at assistere i en sag, der involverer et usædvanligt kursted. Men han har ikke forventet at møde en fræk, engelsk forfatter, der er så pæn og nydelig og samtidig så seksuelt eventyrlysten ... og parat til at tilbyde sine ydelser! Han har på fornemmelsen, at fire dage med at hjælpe Misty med at få kontakt til hendes erotiske side igen kan vise sig, at være præcis den form for afslapning, han har brug for. Problemet er bare, at fire døgn ikke er nok!
Stjerneregn
Bella er en smuk filmstjerne med hovedrollen i Hollywoods nyeste storfilm. Hendes kæreste har lige slået op med hende, og hun er konstant jaget af paparazzi. Sam er en flot, stenrig hotelmagnat og efter signende ”den mest eftertragtede ungkarl”. Bella og Sam indser, at de måske kan hjælpe hinanden. Hvis de lader som om, at de er et par, kan hun undgå sladderpressen, mens Sam slipper for en masse ægteskabstilbud i et stykke tid.
***