(0)

Fordelingshatten (De Vises Sten #7)

audiobook


Skolestart i den storslåede storsal - vi er mange, der er misundelige!

Første skoledag opleves som en sårbar situation for de fleste, og en fordelingsceremoni med hele skolen som publikum forstærker blot denne oplevelse. Vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem temaet 'sårbarhed'.

Vi dykker blandt andet ned i årsagerne til, at nogle både er og føler sig mere sårbare end andre, og vi iagttager, hvordan sårbarhed kan komme til udtryk på vidt forskellig vis.

Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:

- Hvilke roller spiller henholdsvis Hagrid og McGonagall for Harrys udvikling fra barn til ung?

- Hvorfor er "Skvat! Splat! Dingenot! Tagfat!" en fuldt ud meningsfuld velkomsttale, når den falder umiddelbart efter en fordelingsceremoni på Hogwarts?

- Hvorfor skal fordelingsceremonien foregå for øjnene af hele skolen?

I Lumossegmentet har Rikke undersøgt de fire kollegier. Vi kommer blandt andet omkring de enkelte huses karaktertræk, og vi diskuterer, hvilke konsekvenser fordelingen har for rivalisering og fordomme på Hogwarts og i troldmandssamfundet.

Alohomora

Var du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?

I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.

Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.

Følg med på Facebook: Alohomora

Følg med på Instagram: alohomorapod

Rikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.

Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.