(0)

Fra Orientens nutid. Arabiske fortællinger og digte

E-book


"Vezir, jeg befinder mig i dag i en nedtrykt stemning, og jeg kunne derfor have lyst til at iføre mig en forklædning og sammen med dig og skarpretteren Masrur vandre ud i byen for at gennemstrejfe dens gader og torve og undersøge tilstanden blandt mine undersåtter; det kunne med Guds hjælp live mig lidt op."

Da kaliffen begynder at kede sig på sin trone, beslutter han sig for at mænge sig med sine undersåtter for at få et indblik i deres liv. Turen bliver en øjenåbner for kaliffen, ikke mindst da det viser sig, at det lille selskab ikke når tilbage til paladset i tide og må søge husly for natten hos en vrissen smed. For første gang i sit liv oplever kaliffen ikke blot at blive uhøfligt tiltalt, men decideret skældt ud!

"Fra Orientens nutid" består af en perlerække af sjove historier, smukke digte og rørende fortællinger, som er blevet fortalt i Mellemøsten gennem generationer. Bogen udkom første gang i 1890.

Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.