Romanen Fuglene fra 1957, der regnes for Vesaasâ mestervĂŠrk, handler om Mattis, tusten eller tossen, ham der ikke er som de andre, men som oplever verden pĂ„ en intuitiv mĂ„de, hvor alting fĂ„r karakter af hemmelighedsfulde tegn. Han oplever det som et lille mirakel, nĂ„r der kommer et sneppetrĂŠk over huset. Han kan tyde fuglenes sprog, sneppen skriver smĂ„ breve til ham med nĂŠb og klĂžer, og Mattis stiller livets store spĂžrgsmĂ„l, som ingen kan svare pĂ„. I det lille bygdesamfund er Mattis ringeagtet og ensom. Han kan ikke passe et arbejde og bor sammen med sin sĂžster, Hege, som forsĂžrger dem ved at strikke trĂžjer. Hans stĂžrste triumf oplever han, da to piger samler ham op pĂ„ en holm i sĂžen, hvor han har sĂžgt tilflugt, fordi hans plimsoller af en bĂ„d har taget vand ind. Da han ror de to ind til kĂžbmanden, kan han vise de lokale, at han godt kan vĂŠre sammen med nogen, som respekterer ham, som den han er. En dag fĂ„r Hege den idĂ©, at Mattis kan vĂŠre fĂŠrgemand og ro folk over sĂžen. Og han ror frem og tilbage, men der er ikke en sjĂŠl at se, fĂžr skovhuggeren JĂžrgen en dag dukker op. Det ender med, at skovhuggeren flytter ind i deres lille hus, og Hege blomstrer op, mens Mattis fĂžler sig mere udenfor end nogensinde. En dag tager han ud pĂ„ sĂžen, han har en plan og vil udfordre skĂŠbnen.
âTarjei Vesaas har skrevet den bedste norske roman nogensinde: Fuglene. Den er helt vidunderlig; prosaen er sĂ„ simpel og sĂ„ subtil, og fortĂŠllingen sĂ„ rĂžrende, at den ville have vĂŠret regnet blandt de store klassikere fra det sidste Ă„rhundrede, hvis den havde vĂŠret skrevet pĂ„ et af de store sprog.â â Karl Ove KnausgĂ„rd, New York Times
âTarjei Vesaasâ mestervĂŠrk â oversat fra nynorsk til smukt dansk af Jannie Jensen og Arild Batzer â har hĂžjde, dybde og vingefang, et eviggyldigt eksistentialistisk ensomhedsstudie, der bekrĂŠfter det gamle ord om, at Ă©n tĂ„be kan spĂžrge om mere, end ti vise kan svare pĂ„.â â Klaus Rothstein, Weekendavisen