Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.
Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare …
Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho.
Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith - pseudonym for J.K. Rowling.
Lydbogen er indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen.
Marianne
20/12/2024
Ikke hjertebankende spændende, men hyggelig og skrevet med humor.
Hanne
01/07/2024
Fantastisk! Næsten umuligt at lægge fra sig. Spænding på spænding hele vejen igennem. Super oplæser med indlevelse og fraseringer. Glæder mig meget til næste bog.
Kim
26/06/2024
Rigtig godt skrevet og læst op af en fantastisk dygtig oplæser, der lever sig helt ind i historien og laver sin stemme om efter de forskellige personer.
To write a review you need to download the app