Den rige kÞbmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mÞrk eftermiddag i december ud pÄ en slÊderejse med sin tjener Nikita for at kÞbe et stykke skov, fÞr andre fÄr nys om det. Turen til nabosognet gÄr absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ÞdelÊgger sigtbarheden, og de farer gang pÄ gang vild. Men Vasili drives videre af sin grÄdighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsÊtte. Det ender fatalt, men konfrontationen med dÞden fÄr den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn pÄ det vÊsentlige i livet.
"Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfĂŠren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mĂŠnd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og dĂžd forplanter sig til lĂŠseren. I dette vinterlige Ăžde sĂŠtter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortĂŠlling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen pĂ„ den smukkeste mĂ„de." â Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten
"Og vil man helt forstĂ„ den typiske sjĂŠlelige udvikling, den stĂŠrkeste indre oplevelse i de TolstĂłjske fortĂŠllinger â den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse â sĂ„ skal man lĂŠse den enkle, gribende fortĂŠlling Herre og tjener. LĂŠseren af denne mesterlige fortĂŠlling vil her finde kvintessensen af TolstĂłjs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrĂŠngt i en nĂžddeskal." â Ejnar Thomassen