Da Amaia Salazar var 12 ür, var hun faret vild i skoven i 16 timer. De fandt hende i det tidlige daggry 30 kilometer nord for det sted, hvor hun var trüdt vÌk fra stien. Hun lü bevidstløs i den intense regn, hendes tøj var svÌrtet og tilsølet som tøjet pü en middelalderheks, der var blevet reddet fra bület. I stÌrk kontrast hertil var hendes hud hvid, ren og iskold, som om hun lige var dukket frem af isen.
I august 2005, lĂŚnge før de makabre hĂŚndelser i BaztĂĄn-dalen fandt sted, deltager den 25-ĂĽrige vicekommissĂŚr Amaia Salazar fra Navarras autonome politi i et udvekslingsprogram for europĂŚiske politifolk ved FBIâs akademi i USA. HovedforlĂŚseren er Aloisius Dupree, lederen af akademiets efterforskningsteam. Et af de casestudier, de inviterede politifolk bliver prĂŚsenteret for, omhandler den ĂĽbne sag om en seriemorder med tilnavnet âkomponistenâ, som altid slĂĽr til i forbindelse med alvorlige naturkatastrofer. Han udsletter hele familier og arrangerer forbrydelserne som en liturgisk scene. Amaia bliver noget uventet en del af Duprees efterforskningsteam, som indfinder sig i New Orleans samme aften, som en af de vĂŚrste orkaner i landets historie fejer ødelĂŚggende ind over land i et forsøg pĂĽ at komme morderen i forkøbet ⌠Men et opkald fra hendes tante Engrasi i Elizondo vĂŚkker gamle spøgelser til live i Amaia, barndommens spøgelser, der vil kunne ĂŚndre alt, og som uvĂŚgerligt vil bringe hende i kontakt med hjertets nordside igen.