Hvad gør man, når ens partner eller tidligere partner har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse?
Det er aldrig nemt at håndtere en narcissist. og det kan være endnu sværere, hvis du har barn med én. Narcissister manipulerer med deres omgivelser, også deres børn, og hvis du har barn med en narcissist, skal du hjælpe barnet med at håndtere den psykologiske manipulation, som det bliver udsat for.
Denne bog indeholder indsigt, viden og redskaber til at blive opmærksom på og håndtere de forskellige former for manipulation, som narcissister typisk bruger, så du kan passe på dig selv og dit barn. Rigtig mange, der lever eller har levet i et forhold med en narcissist, ender med at føle sig forkert og tvivle på sig selv, men når man først forstår, hvad det reelt er, der sker, er det nemmere at håndtere de ubehagelige situationer og konflikter, man kan havne i, når man har barn med en narcissist.
Berith Siegumfeldt er sygeplejerske, foredragsholder, forfatter og psykologisk rådgiver. Hun har specialiseret sig i den narcissistiske og psykopatiske personlighedsforstyrrelse og i de eftervirkeninger, som psykisk vold og overgreb har på mennesker.
Sisse
26/12/2024
Rigtig god bog, og meget lærerig og hjælpsom. Men en lille ærgerlig detalje: jeg køber altså ikke påstanden om, at curlingbørn udvikler sig til narcissister og psykopater, når meget forskning viser, at de såkaldte 6 % curling-børn, der eksisterer, lever i højtuddannede familier, hvor forældrene er engagerede i børnene og hjælper dem på en alderssvarende måde. Og at disse 6 % børn har en virkelig god trivsel endda. Jeg tror på, at manglende omsorg og svigt i barndommen kan medføre narcissisme, men ikke, at “for meget” omsorg medfører det samme. Det mangler jeg endnu at se ægte videnskabeligt belæg for. Ellers virkelig god bog!
Lotte
11/12/2024
Super vigtig og konkret bog. Super at den ydermere kommer med forslag i henblik til hvilken relation man har til henholdsvis narcissisten og barnet.
Thomas
04/12/2024
Godt indhold. Det er ikke så sort/hvidt. Plukker i alt det god jeg kan bruge
To write a review you need to download the app