Livet er som en kort, snavset barneskjorte. Er det ikke sÄdan, det hedder? I denne bog ruller der sig en fortÊlling ud om nogle menneskers veje og vildveje og deres forunderlige involvering i overlevelsen af et hensygnende forsamlingshus i en landsby pÄ Vestegnen. To mindreÄrige bÞrn mÞdes i deres sÞgen efter et rimeligt liv, mens deres respektive familier kÊmper mod skÊbnens overmagt. Deres flugt fra virkelighedens hÄrdeste fakta aflÞses langsomt af mulighedernes forunderlige verden. De to familiers spegede trÄde i livet redes langsomt ud, da de pÄ djÊvlevis involveres i opblomstringen af et landsbymiljÞ, hvor mange menneskers gode vilje koncentreres om forsamlingshuset, der ville leve. Baseret pÄ tolerance og en god portion alternativ tÊnkning er det lille landsbysamfund direkte Ärsag til videreudviklingen af en utraditionel samlivsorden, som fortjener lÊserens stÞrste opmÊrksomhed. Alt skidt kan vendes til noget godt, og med hundredvis af gode viljer i aktion vil alle hindringer kunne nedlÊgges.
Uddrag af bogen
Hun vil gerne have fred til at tĂŠnke og flytter hjem til Prebens mor og sĂžstre, nĂ„r hun bliver udskrevet.â Ellerten rykkede sin stol hen til Patricias kĂžrestol og hviskede: âHun skal ogsĂ„ have en baby.â Der bredte sig en dĂŠmpet snak omkring bordet. âMĂ„ske gĂžr hun det, mĂ„ske gĂžr hun det ikke,â blev Finn med at gentage og hentydede til muligheden af en abort. Cathrine sĂ„ over til sin mor og spurgte: âHvordan i alverden skal vi fĂ„ plads til en baby?â Svaret kom prompte: âCathrine, husker du, da vi fik lille Palle? Vi havde ham liggende alle vegne og stod pĂ„ ryggen af hinanden for at passe ham, og han fik hele vores liv til at stĂ„ pĂ„ hovedet, men vi ville altsĂ„ ikke af med ham.
Om forfatteren
NÄr det i ungdommens Är kunne synes, at forfatteren gik fra det ene til det nÊste blÄ Þje, kan man spÞrge: Hvordan udviklede hun tro og tillid til, at livet havde sÄ meget at give hende? Svaret er enkelt. Hun blev mÞdt med tro og tillid til sine bedste sider.