(0)

Hvorfor tror I jeg vil frelses?

Audiobook


Kirke og unge rimer ikke altid på hinanden. Men skal det være sådan?

Nej, svarer Thomas Nedergaard og Malte Ystrøm Madsen. Sammen skabte de uKirke, som skulle få mange unge engageret i kirke, tro og kristendom.

Nu deler de alle deres erfaringer fra ti års hæsblæsende rejse. Tingene gav ikke altid sig selv, og gode råd var indimellem dyre. Men de formåede at skabe rammer, som indeholdt alt fra rockkoncerter over boksekampe til tusindvis af stærke samtaler med unge om liv, død, tro og mening.

Samtidig blev det en rejse, hvor centrale begreber som kirke, præst, menighed, tro, frelse og forkyndelse måtte genovervejes.

For hvad definerer egentlig en kirke, når alt kommer til alt? Hvordan forkynder man det kristne budskab til nogen, som kun lige har hørt om "ham der Jesus"? Og hvad skal der til for, at folkekirken bevarer sin relevans i skiftende tider?

Thomas Nedergaard (f. 1975) er præst og tog sammen med Vesterbro bykirke de første skridt til at skabe uKirke – Ungdomskirken på Vesterbro – i 2011. Thomas er en erfaren foredragsholder og har fortalt om uKirke i ind- og udland gennem flere år.

Malte Ystrøm Madsen (f. 1984) er cand.mag. i Musikvidenskab og Historie og var i perioden 2013-2020 med til at udvikle og skabe uKirke. Ud over at have været kommunikationsansvarlig med særligt fokus på billeder, video og grafisk design har Malte erfaring med at afvikle lyd og lys på både store og små scener.


Narrator: Morten Fredberg

Duration: