Hun er 12 år. På vej til skole på en splinterny cykel. Så sker det ufattelige: En varebil kommer op på siden af hende, døren går op, og en mand river hende af cyklen. Han tvinger hende ind i bilen, binder hende og får med magt nogle piller i hende og tager hende med sig.
Sådan begynder det, der skal blive til 80 dage i fangenskab hos en af de mest berygtede pædofilidømte i europæisk retshistorie. Da Marc Dutroux-sagen blev kendt i 1996, rystede den hele verden. 'Uhyret fra Belgien' nåede at bortføre seks unge piger, før han blev taget. Bare to slap fra det i live - en af dem var Sabine Dardenne.
I denne rystende beretning fortæller hun, hvad der skete. Modig og lavmælt lader hun os få et indblik i den virkelighed, som skjuler sig bag avisoverskrifterne. For selv en gang at få fred. Og, som hun selv siger, for at sørge for, atingen dommer nogensinde igen skal løslade pædofile midt i afsoningstiden på grund af 'god opførsel'.
Susanne
24/07/2024
En meget stærk bog, virkelig god. Men en oplæser der ikke lavede sin stemme om ville have givet den sidste stjerne. Man krummede jo næsten tæer.
Christina
17/08/2022
Okey bog .. men fik en fornemmelse af forfatteren ikke rigtig var klar til at give hele historien, så bogen er lidt "tynd" i det . God oplæser, dog forfærdelig at høre på når hun laver græde og panik stemme, det behøves slet ikke.
Kit
17/08/2022
Forfærdelig oplevelse, men rigtig godt fortalt. Dog irriterende stemme når hun forsøge at lyde grådkvalt
To write a review you need to download the app